Frihed på Grundlovsdag?

Ville Jesus overhovedet få indrejsetilladelse til Danmark i dag, eller blive betegnet som “hadprædikant”? I kirkens evangelietekst til i dag, Grundlovsdag, siger han at vi skal hade vores mor og far og holde os til Gud. Desværre er vores grundlov under angreb indefra, hvor der laves åndelige grænsebomme.

Svaret på, om Jesus ville få indrejsetilladelse, kommer til sidst i indlægget, men inden vil jeg ønske jer alle en glædelig grundlovsdag!

Her på Gormsvej har vi hejst flaget, for der er virkelig noget at fejre: vores frihedsrettigheder! Desværre er de under kraftigt angreb i disse dage. Ekstremistiske fundamentalister forsøger at ændre vores kærlige danske kultur til ensporet had, der lukker af for naboens/næstens holdninger.

Men ormen gnaver også indefra. Forleden den sidste dag i maj vedtog alle partier undtagen Det radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet at kriminalisere visse ytringer. Bertel Haarder kaldte det ”Enighedspapir om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre”. Grundlovsunderskriverne – deriblandt Grundtvig ville vende sig i sin grav.

Alle præster, imamer, forkynder mv., der har fået vielsesmyndighed, skal på skolebænken for at gennemgå et ”obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre”. (I første omgang er folkekirkens egne præster undtaget … så længe det varer). Vi skal f.eks. undervises i ”samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side og religiøse normer og sædvaner” og i emner som ”ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, kvinderettigheder, homoseksualitet og ikke diskrimination og ligestilling”. Og vi skal selv betale for kurset! Det er fuldstændigt latterligt, når vores egen Luther plæderer for at ægteskabet er en borgerlig institution. Mon ægteskabsfogederne på rådhuset gennemgår kurserne?
Når kurset er slut, skal jeg skrive under på en “løfteerklæring” om, at jeg “vil overholde dansk lovgivning, herunder ytrings- og religionsfrihed ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder”.

Ja, selvfølgelig vil jeg overholde den danske lov og i den grad bakke om om den ytrings- og religionsfrihed, som jeg er blevet skolet i, siden jeg som 6-årig startede i den danske folkeskole, senere i gymnasiet i Struer, derefter 8 år på Århus og Københavns Universiteter og pastoralseminariet, og undervejs på Danmarks Journalisthøjskole. Hvorfor er det ikke godt nok? Hvorfor skal min lange skole og studietid gøres til grin? Hvorfor skal jeg skrive under på et “enighedspapir” i et land, hvor Grundloven giver mig ret til at tænke, sige og tro hvad jeg vil? Hvorfor skal jeg også skrive under på nogle ensrettende værdier? Hvorfor skal jeg  ensrettes? Det er jo hamrende udansk, eller har vi fået en diktator eller enhedsholdning i mit fædreland, medens jeg var på pinsecamping?

Ja, der findes religiøse hadprædikanter, der målrettet arbejder imod vores demokrati og samfundsindretning. Men der findes også politiske frygtprædikanter, der helt bevidst spiller et populistisk spil på denne sag. De udmaler en generaliseret mistænkeliggørelse af alle med en gudstro – blandt andet vore frie kristne kirkesamfund.
Er vi ved at opbygge et sekulært tempel med kontrol, kameraovervågning og mistænkeliggørelse som byggesten og med trosbekendelsen: “Der er kun een sand Gud, statsmagten”?
Forslaget kriminaliserer de præster og kirker, som ikke deler den sekulære stats holdning f.eks. til fri abort, homoseksuelle ægteskaber mm. Jøder og muslimer får i samme åndedrag et forbud mod omskærelse af drenge – hvilket er en selvmodsigende indskrænkelse af åndsfriheden. Selvmodsigende fordi modstanderne af drengeomskæring kæmper under slagord som ligestilling, menneskerettigheder og seksuel frihed. Staten er ved at lukke for både ytrings- og religionsfrihed i Danmark – i demokratiets navn!

På denne grundlovsdag skal vi rejse os fra havestolene, hylde frihedsrettighederne – og ikke bare mene det, men også opfylde dem! Anderledestænkende er ikke farlige personer, som vi skal udøve klapjagt på. 

Selvom jeg ikke kan finde mig til rette i nogle af de partier, der sidder i Folketinget på nuværende tidspunkt, må jeg alligevel erklære mig både konservativ og liberal på dette punkt: Jeg vil konservativt holde fast i den oprindelige grundlovsforsamlings drøm, samtidigt med at jeg vil holde fast i liberalismens syn for det enkelte menneske og give det frihed til at tænke, tro og tale hvad det vil. 

Vi skal straffe handlinger, ikke holdninger. Lovgivning kan ikke løse alle problemer. Væk med de åndelige grænsebomme.

Og til sidst tilbage til “hadprædikanten” Jesus. I kirken i dag hørte vi Jesus sige til os, at vi skal hade vores familie. Det var fordi intet kan sættes op ved siden af kærligheden til Gud. Man kan heller ikke sige, at man skal elske sine tidligere kærester lidt mindre, når man gifter sig med sin kone, som man skal elske mest. Nej, man skal elske sin hustru, og lægge de tidligere kærester bag sig. Jesus var ikke hadprædikant, men brugte familien, som Bibelen også fortæller er de allervigtigste at elske (tag f.eks. De ti bud), som billede på at intet kan stå foran eller ved siden af Gud. “Hadprædikanten” Jesus sagde også, at vi skal elske vores næste, som os selv, og sågar elske vores fjender. Han gav dem med anderledes holdninger lov til at sige og gøre, hvad de ville, bare de ikke syndede mod Gud og andre mennesker.

Nogle gange er det vanskeligt at forstå kristendommen, når den tages ud af sin kontekst. Men Jesus ville sætte os i frihed dengang som nu – ligesom Danmarks skønne Grundlov ville dengang som nu. Derfor må vi holde fast i den, som vi holder fast i Jesus.